Insights on Marketing & Technology

De 2 største fejl du kan lave på Instagram

Instagram er ikke noget nyt socialt medie, men alligevel kan man stadig blive overrasket over, hvor kort vejen kan være fra komplet anonymitet til celebrity-status på dette visuelt orienterede medie. Er du fotograf med et særligt blik på verden, er du madblogger med en evne til at style mad, eller ser du bare skidegodt ud, så kan Instagram katapultere dig fra en kælderlejlighed til alverdens catwalks og magasin-covers.

Peter Svarre
  • By: Peter Svarre
  • Published: 10-11-2017

Det er ikke underligt, at virksomheder også gerne vil have en bid af kagen. Forestil dig at have millioner af følgere, der savler over billeder af mennesker, der bruger dine produkter. Og det lyder besnærende nemt - man skal jo bare bruge et kamera og en Instagram-profil, så er min gang med at blive den næste hotte Instagram-virksomhed, der ligesom Airbnb eller magasinet Kinfolk stort set ikke behøver at bruge penge på at promovere deres opdateringer.

Men måske kræves der alligevel lidt mere end et kamera og en Instagram-profil…

Kast et blik på et tilfældigt udvalg af danske virksomheders Instagram-profiler, og du vil se, at langt de fleste har et par hundrede eller tusinde followers - sådan nogenlunde svarende til antallet af medarbejdere i virksomheden. Billederne er kedelige og uinspirerende og mangler kant og holdning - med andre ord har de intet af det, der skal til for at blive et Instagram-fænomen.

Den mest grundlæggende fejl handler naturligvis om, at man kaster sig over Instagram uden at have en idé om, hvorfor man som virksomhed skulle være visuelt interessant. Finansielle virksomheder er gode eksempler på virksomheder, der sjældent lykkes på Instagram. Danske Bank, Nordea eller JPMorgan er virksomheder, der beskæftiger sig med abstrakte og meget lidt fotogene produkter. Man kan hyre nok så mange professionelle fotografer eller 22-årige Instagram ”eksperter”, men hvis ikke ens produkter er visuelle i deres natur, eller hvis man ikke har en visuel idé, så bør man holde sig langt fra Instagram.

Den anden fejl handler om, at man med vanlig korporat narcissisme mener at centrum for Instagram-strategien skal være virksomhedens egen profil. Som virksomheder har vi været vant til at leve i en kommunikationsvirkelighed, hvor vi var i centrum for vores egne marketing-aktiviteter. Vi lavede reklamefilm, printannoncer og hjemmesider, hvor vi kontrollerede kommunikationen og budskaberne. Vi var i centrum og vores kunder var modtagere, målgrupper eller segmenter, som vi skulle ramme.

På Instagram (og i sociale medier) er det ofte anderledes! For nogen virksomheder giver det mening stadig at være i centrum. Kreative virksomheder som Adobe eller verdenskendte fotografer har en visuel idé, som folk godt gider følge. De har evnerne og kanten til at være indholdsskabere, som kan lykkes på Instagram. Men langt flere virksomheder har slet ikke evnerne eller ressourcerne til at blive dygtige indholdsskabere på Instagram. De har muligvis visuelle produkter, men de mangler ressourcer, tid, dygtige indholdsskabere og mod til at lave en Instagram-profil, der for alvor skiller sig ud og brager igennem støjen.

I min tid som marketingdirektør i Bang og Olufsen stod vi over præcis denne udfordring. Vi havde fantastisk smukke produkter, og vi havde da også et ...

Login to read the rest of the article



Peter Svarre

Peter hjælper virksomheder med at løse deres digitale marketing- og forretningsudfordringer. Han har arbejdet 20 år med user experience, sociale medier, web metrics, online markedsføring og digital strategi. I dag driver han sin egen virksomhed, hvor han med foredrag, undervisning og rådgivning hjælper virksomheder med at omstille sig til den digitale tidsalder.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

kenneth Sørensen and Kamilla Birkmose likes this.

Uhrenholt A/S, Global Marketing Director, Malene Kjær writes:

Great perspective, thanks!

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More