Insights on Marketing & Technology

Vi er først ved at finde ud af, hvad blockchain kan bruges til

Blockchain kendes mest som den underlæggende teknologi bag den virtuelle valuta BitCoin. Teknologien sørger for, at alle kan blive enige om hvilke BitCoins, der skifter ejer og sørger for, at ingen kan betale med den samme mønt to gange, også kaldet 'double spending'. Men blockchain har stort potentiale uden for digitale valutaer. OECD har fremhævet det som en af de teknologier, der er vigtig inden for fremtidig forskningspolitik.

  • By:
  • Published: 22-08-2017

Blockchain er blevet kaldt den mest disruptive teknologi, mens andre mener, at bortset fra BitCoin så vil alt, hvad der er foreslået implementeret med BitCoin være bedre implementeret med en almindelig database.

Internettet i version 2.0

Vi er stadig først ved at finde ud af, hvad teknologien kan bruges til, og der er en masse tekniske udfordringer, som der skal løses før teknologien kan slippes fri. Men blockchain svarer lidt til, hvad internettet har betydet for videndeling i samfundet. Ved at sende en kopi af den viden, som vi ligger inde med, så er vi blevet i stand til at demokratisere viden på nettet. Forskellen er bare, at når det kommer til at udveksle ting, der har værdi, som fx en valuta, så er det en dårlig idé at sende en kopi. Og netop det er et kerneproblem, som man har beskæftiget sig med inden for kryptografien. 

Det har vist sig at være vanskeligt, og resultatet er at vi er afhængige af mellemmænd, som eksempelvis banker, advokater, regeringer og store tech-firmaer som Google. De spiller en stor rolle, når man skal afgøre auktioner, kontrakter og transaktioner mellem virksomheder. Grundlæggende så skaber de tillid. Men de har også nogle begrænsninger. For det første er de centraliserede, for det andet er de også sårbare over for hacking, og for det tredje så er de langsomme, og kan dermed sløve transaktioner ned. Det kan måske tage 3-5 dage at overføre penge fra et land til et andet.

Det handler om tillid

Det er her at blockchain-teknologien kommer ind. Grundlæggende så handler blockchain-teknologien om at eliminere behovet for en betroet tredjepart i en situation, hvor et antal parter er enige om indholdet i en database. For BitCoin er det eksempelvis en centralbank, der ikke længere er nødvendig for at have en fælles database over transaktioner. Det er nok derfor, at der har været så meget fokus på BitCoins inden for finanssektoren. Noget af det som bankerne tjener penge på, er transaktioner af penge, og her kan BitCoins gøre det meget billigere.

Det er næsten kun fantasien, der sætter en begrænsning på, hvor man har brug for en betroet tredjepart. Det gælder alle steder, hvor der bliver brugt kontrakter eller auktioner. Der er både mange penge og tid at spare, hvis man kan erstatte en betroet tredjepart med kryptografi. Og det er måske også grunden til, at vi har set så mange startups med fokus på blockchain, og hypen omkring teknologien har måske også været med til at skubbe venturekapitalen i den retning. 

Det er dog vigtigt at have med i overvejelserne, at tillid ikke bør komme ud af det blå. Når man baserer sig på blockchain, så skal man have tillid til netværket bag og ikke til de enkelte med i netværket som helhed. Dette er noget, der ofte bliver overset. Den næststørste blockchain Ethereum løb også ind i problemer, da et program og et community baseret på denne viste sig at have implementations-fejl, så en person kunne overføre en mængde crypto-penge svarende til flere millioner kroner over til sig selv. 

Hypen er ved at lægge sig

Der er måske brug for en afklaring og undersøgelse af, hvordan vi får teknologien til at fungere. På Alexandra Instituttet er vi netop ved at starte et projekt op, der handler om køb og salg af strøm imellem parter, uden brug af tredjepart. Vores kritiske infrastruktur af elnettet bliver i øjeblikket digitaliseret, og samtidig med at området bliver mere kompliceret, så består det af et utal af meget forskellige aktører, der tæller lige fra almindelige forbrugere og små-producenter og op til store koncerner som Dong. Her kunne blockchain have potentiale som medie for transaktioner i sådanne infrastrukturer. Dette vil give en mere simpel og robust infrastruktur.

Trenden er nok, at blockchain har været over-hypet de sidste par år, og nu er man begyndt at få et mere reelt syn på, at teknologien ikke løser alle problemer, og at det måske heller ikke bliver så stort som folk troede for et par år siden. Der er stadig mange ting, der skal løses, fordi teknologien kommer ikke uden omkostninger. 

Ikke særlig energi-effektiv teknologi

Teknikken bag er nemlig kompliceret. Der er et meget stort ressourceforbrug og det er ikke særlig energi-effektivt sammenlignet med klassiske, centraliserede løsninger. For eksempel bruger minerne på BitCoin-netværket i omegnen af 500 MW på at drive systemet, og alle deltagerne skal have en kopi af transaktionsdatabasen (pt. 130 GB) liggende. Derudover skal alle deltagere have et ...

Login to read the rest of the article


Gert Læssøe Mikkelsen

Gert har en ph.d.-grad i kryptologi fra Aarhus Universitet, og er daglig leder af Security Lab på Alexandra Instituttet, som arbejder med anvendt forskning inden for it-sikkerhed, privacy og digital identitet i både danske og internationale forskningsprojekter samt kommercielle projekter. Alexandra Instituttet hjælper offentlige og private virksomheder med at anvende den nyeste it-forskning og teknologi. Det er en non-profit virksomhed, som er sat i verden for at skabe værdi, vækst og velfærd i Danmark.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Gregers Brock likes this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More