Insights on Marketing & Technology

Post-hype blockchain-tendenser

Hvad er de seneste tendenser inden for Bitcoin-miljøet og blockchain-industrien? Nærmer vi os en praktisk anvendelse af blockchain i stor skala, eller er blockchain stadig "a solution looking for a problem"? Den 3. januar 2009 gennemførte Satoshi Nakamoto den første bitcoin-transaktion og genererede den første blok i Bitcoins blockchain - den såkaldte genesisblok. Som bevis på dateringen, men givetvis også som en politisk kommentar, tilføjede han en besked i form af en overskrift fra forsiden på dagens The Times, som lød: "The Times 03/Jan/2009 Chancellor on brink of second bailout for banks."

Michael Rugaard
  • By: Michael Rugaard
  • Published: 22-08-2017

Nakamotos politiske vision for Bitcoin var at skabe et betalingssystem, der flyttede magten over pengene fra bankerne og politikerne til verdens almindelige borgere. Bitcoin var således i sit udgangspunkt i høj grad et udtryk for et forsøg på et opgør med en magtfuld bankverden midt i en historisk dyb finansiel krise. 

Til trods for, at det med Bitcoin faktisk lykkedes Nakamoto at skabe et peer-to-peer- betalingssystem, som verden aldrig havde set magen til før, og som faktisk fungerede, så har Bitcoin-systemet i dag, snart ti år efter lanceringen, stadig ikke nogen nævneværdig betydning som betalingsmiddel i en bredere sammenhæng.

Derimod er interessen for valutaen bitcoin som investeringsobjekt større end nogensinde, og værdien af bitcoins er steget markant i løbet af 2017. Den seneste tids øgede transaktionsmængde i Bitcoin-systemet skyldes således langt overvejende investeringstransaktioner og ikke, at Bitcoins nu i større stil bliver brugt til at købe dagligvarer med. Måske er den stigende interesse for bitcoin som investeringsobjekt ligefrem med til at gøre det mindre sandsynligt, at Bitcoin vil tage fart som betalingssystem - som Satoshi Nakamoto havde forestillet sig det.

Bitcoin splittet i to

Transaktionsstigningen, som igennem længere tid har sat Bitcoin-systemet under pres og fået transaktionsgebyrerne til at skyde voldsomt i vejret (hvilket udelukker mikrobetalinger), er senest resulteret i en såkaldt hard fork, der betyder, at Bitcoin nu, som følge af langvarig uenighed i Bitcoin-miljøet om, hvordan man bedst øger kapaciteten af transaktionssystemet, er splittet i to valutaer.

Dele af Bitcoin-miljøet afviste en beslutning om at implementere den såkaldte Segwit-teknologi til opgradering af transaktionskapaciteten, da de ønskede en alternativ løsning. Segregated Witness-teknologien gør det muligt at skalere Bitcoins kapacitet ved at flytte dele af transaktionsdataene ud af blokkene i blockchainen og dermed give plads til flere transaktioner.Resultatet blev lanceringen af Bitcoin Cash (BCH) den 1. august i år. Den klassiske Bitcoin (BTC) og Bitcoin Cash (BCH) deler vel at mærke blockchain og dermed transaktionshistorik helt frem til sidste blok før delingen, og ganske kuriøst betyder det bl.a., at de fleste af dem, der ejede BTC-coins før splittelsen nu også ejer en tilsvarende mænge BCH-coins, som dog langt fra har samme værdi som BTC.

Om Bitcoin Cash vil overleve, må tiden vise, men for den klassiske Bitcoin lader splittelsen indtil videre ikke til at have haft negative konsekvenser. Tværtimod ser der ud til at være skabt mere ro i Bitcoin-miljøet, valutaen er endda steget markant siden hardforken, og med implementeringen af segwit sker der en kapacitetsforøgelse på Bitcoin-blockchainen, fordi dele af transaktionsdataene flyttes ud af de enkelte blokke.

Betyder det så, at Bitcoin vil kunne håndtere en transaktionsmængde svarende til fx Visa? Og kan Bitcoin forventes snart at blive så udbredt et betalingsmiddel som betalingskort? Nej, ikke umiddelbart. 

I øjeblikket håndterer Bitcoin globalt 2-300.000 transaktioner i døgnet. Selvom det måske kan lyde af meget, og selvom der, som beskrevet, har været tale om en kraftig transaktionsstigning over længere tid, er det fortsat for ingenting at regne i forhold til betalingskort. Vores eget Dankort-system behandler cirka 2,5 mio. transaktioner i døgnet, og Visa håndterer globalt i omegnen af 150 mio. betalingskorttransaktioner i døgnet.

Mulig åbning med betalingskanaler

Der er altså langt igen for Bitcoin, og den engelske betalingsekspert David Birch har muligvis ret, når han i sin nyeste bog Before Babylon, Beyond Bitcoin lakonisk konstaterer, at Bitcoin næppe er ’the future of money’: “Despite the widespread interest, Bitcoins do not seem to be gaining much traction in the ‘real world’ of payment.” 

Ganske vist er kapacitetsbegrænsningerne ikke den eneste grund til Birchs konklusion, men det er bestemt én af dem. Imidlertid eksisterer der allerede metoder, de såkaldte betalingskanaler (payment channels), som i hvert fald i teorien vil kunne rydde kapacitetsbarrieren af vejen for bl.a. Bitcoin. Det mest avancerede og lovende bud på et netværk af sådanne betalingskanaler er Lightning Network, der fungerer som et lag oven på Bitcoin indrettet specielt til at håndtere store mængder af betalinger imellem to eller flere parter og uden, at hver enkelt betaling optager dataplads ved at indgå som en selvstændig transaktion på Bitcoins blockchain.

Disse betalingskanaler er såkaldte smart contracts på Bitcoin (med programmerbare transaktioner, der er selveksekverende, når kontraktens betingelser opfyldes), som benytter kryptografiske teknologier - bl.a. multisignatur (multisig) og HTLC (Hashed Timelocked Contract). Hver enkelt betalingskanal er kun i berøring med blockchainen, når den oprettes og lukkes ned, mens de enkelte betalinger i kanalen alle foretages off-chain og dermed uden at optage kapacitet på Bitcoins blockchain.

Ligtning Network og lignende betalingskanaler er dog mest velegnede til mindre betalinger og deciderede mikrobetalinger (som der også er et stort og stigende marked for) og til scenarier, hvor der løber flere - og helst mange - transaktioner igennem en kanal, før den nedlægges. The Lightning Network er dog endnu så nyt, at det er for tidligt at sige, hvilken betydning det kan få, og om det vil fungere og blive brugt i praksis i større målestok. Men det er formentlig det bedste aktuelle bud på, hvordan Bitcoin måske med tiden kan vinde indpas i ”the ’real world’ of payment.”
Derudover tæller de forbedrede muligheder for AML-compliance for bitcoin-virksomheder og banker positivt for Bitcoin. På dette område er den delvist danske virksomhed Chainalysis i front.

Blockchain uden Bitcoin

Uanset om Bitcoin primært forbliver en super volatil aktivklasse for risikovillige spekulanter og et ideologisk statement for cypherpunks, eller om bl.a. betalingskanaler som Lightning Network efterhånden formår at åbne op for en langt bredere anvendelse, så ændrer det ikke på, at Bitcoins underliggende teknologi, blockchain-teknologien, som så at sige er transaktionsmotoren i Bitcoin, nu har kørt uafbrudt i snart ti år uden nogensinde at være blevet kompromitteret. Blockchain-teknologien har i den tid inspireret en hel verden og lagt grunden til en global industri af blockchain-virksomheder, der arbejder på at løse snart sagt ethvert tænkeligt problem med blockchain-teknologi.

Teknologien bag Bitcoin gør det kort sagt muligt via et decentralt netværk af computere og uden indblanding fra en central instans at foretage sikre digitale værditransaktioner, som ikke kan kompromitteres, ændres eller forfalskes, når de først én gang er verificeret af netværket og registeret i systemets blockchain. Teknologien løser bl.a. det klassiske double spending-problem, som handler om, at digitale værdier - fx digitale penge - ikke må kunne kopieres på samme måde som fx digitale billedfiler.

Blockchain i bank og finans

Blockchain-teknologien har vakt kolossal interesse og hype inden for en bred vifte af områder og industrier, men ikke mindst banksektoren har fået øjnene op for potentialet i den teknologi, som oprindeligt blev opfundet bl.a. med det formål at disrupte netop bankerne. 

For banker og finansielle virksomheder er det bl.a. på områder som correspondent banking, der handler om pengeoverførsler på tværs af lande og kontinenter, og inden for såkaldte post trade-processer ved værdipapirhandel (clearing, settlement og rapportering), hvor forventningerne er størst til, at blockchain vil kunne spille en rolle ved at automatisere processer, nedbringe omkostninger og i visse tilfælde give en forbedret kundeservice.

Siden blockchain-hypen tog fart og til i dag, er der sket en tydelig ændring i bankernes holdning til blockchain. I den helt tidlige fase fra cirka 2010 til 2014, hvor de første små blockchain-virksomheder begyndte at dukke op, var bankernes reaktion - hvis de overhovedet havde opdaget blockchain - primært skepsis og afvisning. 

I løbet af 2014 og 2015, efterhånden som blockchain-hypen byggede kraftigt op, opstod en stigende usikkerhed og bekymring blandt bankfolk for, om denne nye og i øvrigt svært forståelige teknologi med rødder i det stærkt bankkritiske cypherpunkmiljø måske virkelig ville kunne ryste bankernes position. 

I løbet af 2015 og 2016 gik det så op for en større gruppe af banker, at snarere end at tabe ...

Login to read the rest of the article


Michael Juul Rugaard

Michael er founding partner i Norfico, Nordens første konsulentvirksomhed, der kombinerer strategisk rådgivning med kommunikation- og PR-ydelser udelukkende inden for fintech. Desuden co-founder af verdens første netværk af fintech-kommunikationsbureauer, The Global Fintech PR Network.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Thomas Tim Jensen likes this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More