Insights on Marketing & Technology

Hjælp – Maskinerne kommer!

Vi ser det konstant i hverdagen: Kassedamer erstattes af self checkout-kasser, støvsugeren finder selv nullermændene i stuen, og fabriksarbejderens håndarbejde er blevet erstattet af en hurtig og smart maskine. Kort før årtusindskiftet var kunstig intelligens et banebrydende fænomen. Siden da har udviklingen været galoperende. Kunstig intelligens stormer frem og er med til at ændre vores hverdag. Nogle finder den hastige udvikling interessant, mens den for andre føles intimiderende. Men er der grund til bekymring? Og hvad er kunstig intelligens egentlig?

Simone Rosengreen
  • By: Simone Rosengreen
  • Published: 17-04-2017

Kunstig intelligens – science fiction eller teknologisk hverdagskost?

Ordene kunstig intelligens kan for mange skabe en science fiction-association. Det er måske ikke så underligt, for søger du på disse to ord på Google, popper billeder af robotlignende væsner og lysende hjerner op på din skærm. For eksperter har kunstig intelligens og science fiction dog intet med hinanden at gøre. Begrebet, kunstig intelligens (KI) kan være en svær størrelse, for hvad er intelligens egentlig? Og hvad er kunstig intelligens så? Mads Rydahl, medskaber af Apple’s digitale assistent Siri og stifter af UNSILO, bryder sig personligt hverken om ordet ”kunstig” eller ordet ”intelligens”, da de begge ifølge ham forvrænger billedet af, hvad det egentlig er. 

Kunstig intelligens-software består både af algoritmer og design – en sammensætning, vi efterhånden er vant til i vores hverdag. Vi er dog i dag blevet så vant til at omgås denne konstellation i vores produkter, at vi ikke tænker over, hvad de egentlig består af. Når du vågner til alarmen på din telefon, fortæller du ikke, at du til morgen blev vækket af kunstig intelligens eller en maskine. Du omtaler blot din telefon som en Smartphone. Vores daglige forbrug af disse teknologiske produkter og omtale af dem illustrerer, hvorledes der konstant sker et skred i den måde, hvorpå vi oplever og begrebsliggør teknologi. Når teknologi holder op med at være ny for os, omtaler vi den med mere letforståelige ord, hvilket kunstig intelligens er et godt eksempel på. Tilbage i 70’erne brugte man betegnelsen om en skakcomputer. I dag er vi så langt med fænomenet, at vi bruger den i vores hverdagsprodukter. Produkter med kunstig intelligens bør i Rydahls optik derfor i højere grad kaldes ”smarte produkter”. Dels fordi det er mere håndgribeligt for os, men frem for alt fordi begge ord afspejler, at de er designet af mennesker. 

Kunstig intelligens er med andre ord en teknologi, der eksempelvis kan hjælpe med at gennemskue sammenhænge i store datamængder, som for mennesker ikke kan ses. Den kan desuden automatisere nogle af de opgaver, vi møder i hverdagen. Eksperter forudser blandt andet, at algoritmer snart vil være i stand til at køre vores bil mere sikkert end os. Kunstig intelligens kan således anvendes til at tilbyde andre services i samfundet, end vi ser nu, og det kan ske inden for alle tænkelige erhverv. I øjeblikket er der inden for KI-forskning særligt fokus på sprog, hvilket ifølge Rydahl også kan tænkes at være det næste store gennembrud inden for det teknologiske felt: 

Vi er ved at flytte vores primære interaktionsflader fra at være grafiske interfaces med en mus, du klikker på, til at røre med fingrene på skærmen, og jeg tror, at det næste store skifte bliver mere stemmestyrede interfaces på konsumprodukter. Vi har allerede set begyndelsen med Siri og Amazon’s Echo” udtaler han.

Systemerne bliver bedre til at forstå, hvad vi mener. Om ganske kort tid vil vi således stoppe med at se det som en udfordring, at vi har svært ved at udtrykke os, fordi maskinen vil kunne forstå alt, hvad vi siger. Dermed behøver vi i fremtiden ikke formulere os på en bestemt måde.


Foto af Nanna Inie

Hvem har du sidst set i øjnene?

At maskiner bliver klogere ser mange dog som en stor trussel. For når fremtidsudsigterne er, at maskiner kan besvare vores spørgsmål og køre vores bil, hvad skal vi mennesker så lave? Det er dog en unødvendig bekymring, hvis du spørger Rydahl. Teknologi og smarte produkter er allerede blevet hverdagskost, og det er der ikke...

Login to read the rest of the article


Simone Skaarup Rosegreen

Simone er medudvikler af samt kommunikations- og eventkoordinator hos Digital Society, som er et samarbejde mellem forskere, organisationer, virksomheder og studerende, som støttes af Innovationsnetværket BRANDBASE.  Projekterne ledes af lektor Anja Bechmann, Århus Universitet og har til formål at identificere og løse ’Grand Challenges’ i det digitale samfund.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More