Insights on Marketing & Technology

Derfor skal vi ikke frygte Kunstig Intelligens

De sidste par år er vi næsten dagligt blevet bombarderet med artikler om, at robotterne overtager og at automatiseringen sætter ind alle steder i vores samfund og erstatter vores jobs. Og ja, robotterne og den kunstige intelligens sætter ind mange vegne. Teknologien kan ikke bare forudsige udfald og automatisere processer. Den kan også genkende ansigter, din stemme og oversætte sprog.

  • By: Anders Kofod-Petersen
  • Published: 10-04-2017

Og skal vi så frygte teknologien?

Man kunne næsten tro det, hvis man lytter og tager konklusionerne fra de analyser om fremtidens arbejdsmarked, der har været fremme de seneste par år. Analyser har peget på, at 35 procent af arbejdspladserne i Storbritannien vil være udsatte. Og en anden undersøgelse har peget på, at 47 procent af de amerikanske jobs vil forsvinde over de næste 10-20 år på grund af automatisering af arbejdspladserne. 

Men set fra min stol som professor i kunstig intelligens, så opvejes dommedagsprofetierne af en lang række fordele, som jeg har prøvet at liste op her: 

Social intelligens er stadig overlegen

En af de vigtigste årsager til at vi, hverken som samfund eller arbejdstager skal frygte teknologien er, at kunstig intelligens (Artificial Intelligence) kommer til kort overfor det, der betyder mest for os, nemlig mennesker, og menneskelig kontakt. Maskiner kan ikke erstatte social samkvem.

Grundlæggende vil alle de jobs, hvor man har med menneskelig kontakt at gøre, være homesafe. Simpelthen, fordi vi er flokdyr. De jobs vil der kun blive behov for flere af. Specielt i omsorgssektoren, fordi vi bliver flere ældre. 

Man vil også have behov for menneskelighed, når man går på sushi-restaurant. Meget sushi bliver i dag lavet maskinelt, og i princippet kunne du sikkert automatisere det endnu mere og lave et transportbånd, hvor makiruller rulles ud på en maskine, og dermed helt fjerne den menneskelige kontakt. Men vi er stadig villige til at betale for at der står en kok. Og det er også derfor, at mange servicejobs vil fortsætte med at eksistere. Vi har også set det med de ting, som vi køber online. Her gælder det, at hvis du skal have en ordentlig jakke, så går du i en fysisk specialbutik. Hvis man bare skal bruge en jakke, så trykker vi på en knap. Man kan koge det ned til de jobs, hvor du får noget ud af den menneskelige kontakt. De vil blive understøttet af AI-systemer, men de vil stadig eksistere. 


Hvordan definerer vi arbejde?

Frygten for kunstig intelligens rummer også et politisk spørgsmål, for hvad er det lige vi mener, når vi taler om arbejde. Jeg bruger altid eksemplet fra ældreplejen. Det bliver selvfølgelig mindre og mindre, men det er helt tåbeligt, at ældreplejen kører ud til gamle fru Jørgensen for at støvsuge, når en robotstøvsuger kan gøre det samme. Det er uendeligt meget bedre at tale med hende. Specielt fordi social isolation og ensomhed er en enorm kostbar affære for sundhedsvæsenet. Om man så har skabt et job eller ændret tjenesten, er vel et tolkningsspørgsmål.

Det er en fundamental diskussion, som vi er nødt til at tage i specielt vores del af verden, hvor fuld beskæftigelse har været et politisk mål i årtier. Der er sund logik i, at man skal kunne brødføde sig selv. Hvis man har det perspektiv på verden, at man erstatter mange af os med en maskine, så vil mange af os blive arbejdsløse. 

Man kan også vende det om og sige, at hvis vi automatiserer mange af vores jobs, så får vi en produktionsforøgelse, og så er der fundamentalt ikke nogen grund til at man skal have et job. Måske har man lyst til at lave noget andet. Måske skal indsatsen lægges i spejderbevægelsen eller som besøgsvagt for Røde Kors. Måske er det sundt at betragte beskæftigelse som primært noget meningsskabende og ikke brødfødende, og i så fald er AI-systemer en fantastisk ting. 

Men det er klart, at vi står overfor en teknologisk revolution, der potentielt kan dække vores primære behov, næsten helt gratis. Om 10-15 år kan vi leve i et samfund, hvor vi egentlig ikke behøver at arbejde. Derfor er vi nødt til at diskutere udviklingen, og om samfundet skal baseres på jobs, hvor man tjener penge eller det modsatte, fordi ellers risikerer vi, at store dele af befolkningen pludselig kommer til at stå uden arbejde.

Menneske plus maskine

Selv om vi er et stykke vej fra ovenstående scenarie, er det en kendsgerning, at mange jobs vil forsvinde. Det vil svinge enormt fra...

Login to read the rest of the article


Anders Kofod-Petersen

Anders er professor i kunstig intelligens på NTNU (Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet) og vicedirektør på Alexandra Instituttet, der er en virksomhed, som arbejder i krydsfeltet mellem forskning og erhverv inden for it-området.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More