Insights on Marketing & Technology

Hvordan kan vi designe fremtiden?

Design thinking og d-school blev blandt de mest brugte og citerede begreber på denne side af år 2000. Jeg vil i denne artikel fortælle lidt om hvor det kommer i fra, hvad det kan og hvilke begrænsninger der ligger i det.

  • By: Tore Kristensen
  • Published: 20-04-2017

I 1992 var jeg gæsteforsker på Stanford. I denne tid var det meget berømte designkonsulentfirma IDEO Product development etableret og dets første afdeling lå i Palo Alto. Palo Alto er et center i Silicon Valley og hjemsted for Stanford. Bill Moggeridge, en engelsk designer, der sammen med sin gode ven og Stanford ingeniør David Kelley etablerede virksomheden fortalte, at hans ide var, at se om en fusion mellem Royal College of Art og Silicon Valley ville være bæredygtig. De to var selvfølgelig meget indlejret i netværker på Stanford, specielt School of Engineering. Blandt dem der var her, var arkitekt og ingeniør Rolf Faste, ingeniør Douglas Wilde og roboteksperten Bernie Roth. Sidstnævnte har hundreder af patenter indenfor robotter.

Gennem 1980erne havde de tre etableret et fast kursus, ’Workshop on Creativity for Engineering Design’. Kurset var et intenst 14 dages kursus med alverdens øvelser i kreative metoder og design. Som en af de første ikke-ingeniører var jeg så heldig at blive optaget på dette kursus, og det var helt fantastisk. Det meste af materialet blev senere genbrugt i D-school regi. Det kan man se ved at slå op på www.fastefoundation.org, der også indeholder adgang til en række arkiver over materiale fra den gang. Faste selv døde i 2003, men hans materiale lever videre. En stor del af materialet er også genbrugt i d-school; www.dschool.stanford.edu. Dette er der sådan set ikke noget galt i. Materialet er for en stor dels vedkommende udmærket, og det er fint, det bliver brugt. Men man kan også se, at der ikke kommer voldsomt meget nyt.

På et tidspunkt omkring 2010 kommer grundæggeren af SAP software Hasso Plattner til Stanford. Han har allerede brugt en del af sin store formue til at etablere flere nye uddannelser og forskningscentre i Berlin. Åbenbart går samtalen med David Kelley rigtig godt, og man bliver enige om at etablere D-school i Potsdam i regi af Hasso Plattner Institute, som var etableret i 1998.

En meget positiv side af ’design thinking’ er, at det lidt gådefulde intuitive og kreative, som de uddannede designers har masser af, bliver på en måde begrebsliggjort og gjort tilgængeligt for ikke-designere. 

Proceduren, som man ser her i modellen gøres synlig og ligner mange andre innovationsmodeller, f.eks. Lars Hein og Mogens Myrup Andreasens en del. En fordel er, at den jo er enklere.
Her kommer vi til min hovedindvending til D-school. Man laver en ’thinking’ model, dvs. oversætter en kreativ og intuitiv proces til en rent intellektuel og tankeproces. Man starter med empati for at forstå brugerne, og det er i sig selv vældig fornuftigt. Resten af processen er logisk. Selv om man naturligvis kan lade sig drive af kreative indfald, er dette en voldsom reduktion, og mange designere vil ikke genkende dette som den måde, de designede forskellige vigtige artefakter og objekter.
På den ene side kan dette få en del beslutningstagere til at indse, at design kan give løsninger på deres udfordringer. Man ser ofte sådanne seancer udspille sig i ...

Login to read the rest of the article


Tore Kristensen

Tore er professor i strategisk design på CBS. Han forsker i anvendelsen af design i forretningsmæssig sammenhæng og har publiceret en del undersøgelser der viser de økonomiske bidrag af design for virksomheder og forbrugere.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More