Insights on Marketing & Technology

Der følger en række overvejelser med brugen af Design Thinking

Den accelererende digitalisering og truslerne om disruption skaber behov hos virksomheder verden over for at gøre tingene bedre, hurtigere og billigere. Mange griber til de løsninger, der ligger først for - nemlig effektivisering af processer og systemer og optimering af ressourcer. Men det er en indefra og ud betragtning, der ofte medfører, at man glemmer at fokusere på, hvad der skaber værdi for kunderne.

Heidi Collin
  • By: Heidi Collin
  • Published: 20-03-2017


Hvad er det for en udfordring Design Thinking kan løse for os?

Kundefokus er netop udgangspunktet for Design Thinking:

  • Gennem en dyb forståelse for kundernes situation og behov designes nye, innovative løsninger.
  • Via hurtig udvikling af prototyper afprøves løsningerne hurtigt på kunderne.
  • Kundernes feedback afdækker hurtigt, hvorvidt det er en løsning, der faktisk skaber værdi for dem, eller om der skal foretages tilpasninger.
  • Og den iterative proces gør, at man hele tiden er i gang med at udvikle den næste innovative løsning, i takt med at teknologien og kundernes forventninger ændrer sig.

Vi opnår altså en hurtigere time to market med en løsning, der får større succes på markedet, fordi vi skaber bedre oplevelser og mere værdi for kunderne - og dermed skaber vi også bedre resultater for os selv. Samtidig gør den hurtige prototyping, at vi sparer tid på selve innovationsforløbet, og vi undgår at lancere løsninger, der fuldstændigt fejler.

Det lyder jo fantastisk! Hvornår går vi i gang?

Nye krav til organisation og mindset

Design Thinking er et mindset, der ikke bare kræver empati og kundeforståelse. Hvis vi skal lykkes med at implementere en kreativ og agil innovationsproces, så kræver det en kultur med plads til konstant at eksperimentere, improvisere og udfordre - og hvor det samtidig anerkendes, at fejl er en nødvendig del af innovationsprocessen.

Langt de fleste virksomheder i dag er stadig bygget op efter et gammeldags industrielt mindset. Vi organiserer os i hierarkier, og vi fastlægger bureaukratiske beslutningsprocesser, kommandogange, procedurer og incitamentsstrukturer.

Måden vi arbejder, tænker og udvikler på baseres på cases og erfaringer fra, hvad der plejer at virke. Dvs. vi reproducerer i højere grad, end vi nytænker.

I stedet for hierarkier er der behov for nye tværorganisatoriske samarbejdsstrukturer. Ved at samle tværfaglige kompetencer på tværs af organisationen får I bedre indblik i den fulde kunderejse og en bedre forståelse for kundernes situation og behov. Det er samtidig i samspillet mellem de forskellige faggrupper, at der virkelig opstår nytænkning.

Nye krav til ledelse

I stedet for bureaukrati og kommandogange, er der behov for at uddelegere ansvar og beslutningskompetence. Det sikrer en større autonomi og agilitet, så I kan reagere hurtigt på ændrede vilkår og feedback fra kunderne.

Design Thinking stiller altså også nye krav til ledelseskulturen. Som leder i en designtænkende organisation skal du være nysgerrig og villig til at udfordre dine egne overbevisninger. Du skal skabe rum, tid og miljø til at eksperimentere og vende tingene på hovedet. Og du skal have modet til at slippe kontrollen.

Som Christian Harpelund (CEO i Onboarding Group) for nyligt udtrykte det efter at have prøvet det på egen krop: ”Du skal turde sende et produkt til test, mens du stadig er flov over det, ellers har du allerede arbejdet for længe med det.”

På kanten af organisationen

Ovenstående er for langt de fleste virksomheder en uoverskuelig forandring af den eksisterende organisation og kultur. Derfor vælger nogle virksomheder at oprette innovationsteams ”på kanten af den eksisterende organisation.” Dvs. man udpeger et ...

Login to read the rest of the article

 


Heidi Collin

Heidi er digital strategy manager hos Novicell. Hun har mange års erfaring inden for digital forretning og ledelse. Udover arbejdet som strategi-konsulent har hun 15 års erfaring fra OK med ansvar for onlinekanalen samt ledelse af en stor onlineafdeling. Begge dele har givet et bredt kendskab til de udfordringer og muligheder, som en virksomhed kan støde på undervejs i en digital transformation.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Tina Evald and Josephine Ahm likes this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More