Insights on Marketing & Technology

Sådan timer du din presse-meddelelse bedst muligt

Indeholder din pressemeddelelse en interessant historie eller udvikling, har du en god forudsætning for at få dit budskab behandlet og ende i mediernes spalter. Men der er tidspunkter, hvor det kan være mere optimalt at sende den på end andre. Læs her, hvornår du bedst får redaktionernes opmærksomhed.

  • By: Ritzau Bureau
  • Published: 24-04-2017

Journalister og redaktører modtager hver eneste dag ofte et væld af pressemeddelelser. Som redationschef på Ritzau Fokus – et specialnyhedsbureau ejet af Ritzaus Bureau - får Bettine Romme Andersen på en almindelig dag mange henvendelser, som hun skal forholde sig og tage stilling til sideløbende med den dynamiske dagsorden, nyhedsstrømmen og verdens øvrige gang.

’’Det ligger selvfølgelig indbygget, at pressemeddelelsen kan drukne i dagsordenen, og at der ikke er nogen ledige hænder på redaktionerne til at beskæftige sig med lige netop det,’’ siger hun og fortsætter:

’’Men begivenheder, som ligger længere fremme i tiden, kan man måske netop bedre planlægge sig ud af ved at holde øje med, hvad der ellers kan gå ind at konkurrere med opmærksomheden,’’ tilføjer Ritzau Fokus’ redaktionschef. 

Nyhedsredaktør på Ritzaus nyhedsredaktion Søren Lassen understreger, at hvis nyheden er god nok, så bliver den skrevet. Men er der en begivenhed, der fylder hele dagsordenen på dagen, bør man finde et andet tidspunkt at sende sin pressemeddelelse på, såfremt den ikke er tidsafhængig.

’’Medmindre det ikke kan vente, så skal man som udgangspunkt undlade at sende den fredag eftermiddag, på helligdage og lignende,’’ siger han og tilføjer:

’’Man kan modsat også på nyhedsfattige dage, som eksempelvis lørdag og søndag kan være, satse på, at redaktionerne er sultne efter input til historier. Men generelt er der ikke noget tidspunkt, der er bedre end andre.’’


Her er 7 gode råd til at finde den rette timing af din pressemeddelelse: 

1. Planlæg pressemeddelelsen i god tid

Folketingsvalg, højpolitiske anliggender, international politik, store sportsstævner og kulturarrangementer kan være blandt de begivenheder, et medie planlægger at dække og bruge redaktionelle kræfter på.

Derfor kan man bruge en begivenhedskalender til at orientere sig, om hvilke øvrige begivenheder der kan komme i clinch med ens pressemeddelelse - eksempelvis Ritzaus Tid & Sted-kalender, som er journalistisk bearbejdet efter de begivenheder, som typisk fanger redaktionernes interesse.

Mange større organisationer, institutioner og virksomheder offentliggør også deres planlagte begivenheder i offentligt tilgængelige kalendere på deres respektive hjemmesider – eksempelvis visitdenmark.dk, euroinvestor.dk og ft.dk. 

2. Kend mediernes rytme

Ritzaus Bureau følger hver eneste udvikling alle døgnets 24 timer, og der holdes kontant øje med verdens gang.

’’Vi overvåger mailindbakken hele tiden. Er historien god nok, så skriver vi den,’’ siger Søren Lassen og tilføjer: 

’’Nyhedsredaktøren på NU - Ritzaus Bureaus centrale nyhedsredaktion - møder ind klokken 05.30 og danner sig det første overblik, inden de første journalister kommer klokken 06. Her vendes nattens seneste nyhedsudviklinger, og på dagens første redaktionsmøde prioriteres morgenens nyhedsproduktion.’’

Søren Lassen fortsætter, ’’Fem timer senere - klokken 11 – afholdes dagens store redaktionsmøde, men inden da kan bureauets forskellige fagredaktioner have afholdt deres respektive redaktionsmøder. Klokken 13.30 overtager en ny nyhedsredaktør og danner sig et overblik over resten af dagen, inden aftenholdet af journalister møder ud på eftermiddagen, og efterfølgende holdes et mindre redaktionsmøde omkring klokken 17. Omkring klokken 21 begynder de store morgenavisers citathistorier at rulle ind, og det er også et tidspunkt, hvor man kan overveje at sende en pressemeddelelse. De, der har en pressemeddelelse, der lægger sig op af det, som kan blive dagsordenssættende næste dag, kan med fordel sende noget aktuelt til historierne ind der.’’ 

3. Naviger uden om dagsordenen

Den dynamiske virkelighed og verden, vi lever i, kan ændre dagsordenen på et splitsekund. 

Alvorlige hændelser og pludselige situationer kan få redaktionernes fulde fokus, så vær opdateret til det sidste og vent med at sende din planlagte pressemeddelelser, indtil hændelsen eller situationen på et tidspunkt ikke længere fylder mediernes dagsorden.

Tjek derfor de sociale medier, relevante begivenhedskalendere, nyhedsstrømmen, mediernes forsidehistorier og Google Trends, der angiver, hvilke emner/personer/verserende sager der bliver søgt mest på dette tidspunkt. 

4. Naviger ind i dagsordenen

Under nogle situationer, der tager mediernes fulde opmærksomhed, kan man risikere, at ens pressemeddelelse drukner i dagsordenen. Men under andre omstændigheder kan man faktisk udnytte tidspunktet til sit budskab eller sin histories fordel ved at passe pressemeddelelsen ind i en given dagsorden.

’’Hvis noget er oppe i tiden, eller der lige har været en undersøgelse, der har vist noget, som man arbejder indenfor, kan man time sin pressemeddelelse i forbindelse med det,’’ siger Bettine Romme Andersen og fortsætter:

’’Kan man ramme ind med et indspark, en anden vinkel, nye perspektiver eller andre kilder på en sag, så fungerer det rigtig godt,’’ tilføjer Ritzau Fokus’ redaktionschef.

5. Aftal et tidspunkt til svar

Gør pressemeddelelsen mere eksklusiv ved at...

Login to read the rest of the article


Ritzaus Bureau 

Ritzaus Bureau er Danmarks førende nyhedsbureau og har i mere end 150 år leveret nyheder og specialartikler til det danske mediebillede. Ritzau producerer cirka 11.000 nyheder månedligt, som bureauets mediekunder bruger i enten direkte gengivelse eller som grundlag for viderebearbejdning. Ritzaus Bureau er ejet af 12 af Danmarks største mediehuse. 

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More