Insights on Marketing & Technology

Sådan opstår bobler på sociale medier

Hvad sker der helt teoretisk set når en 17 årig dreng fra Vejle kan få knap 1 mio. følgere på Instagram og 5 mio. følgere på Facebook ved at ligne Justin Bieber? Dette kan forstås og forklares med bobleteorien. Vincent F. Hendricks, som bl.a. er professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier, forklarer i sin nye bog, ’’SPRÆNG BOBLEN’’, teorien bag bobler. MARKET har spurgt Vincent F. Hendricks hvilke faktorer der gør sig gældende for at bobler opstår, og hvordan anvendelsen af sociale medier, ifølge ham, ser ud i fremtiden.

  • By: Redaktionen, Market Community
  • Published: 07-01-2017

’’Det interessante er ikke, at man mener, men hvorfor at man mener det, man mener.’’

- Vincent F. Hendricks

Hvad forstås der ved bobleteorien?

Typisk forbindes bobler med situationer i finansverdenen, hvor aktiver handles til priser, der overstiger deres fundamentale værdi. Sådan var det med tulipanløgsboblen i Nederlandene i 1630’erne og med nyere tids boligbobler. Markedet blev overophedet og dannede bobler, som bristede med katastrofale følger. Fænomenet begrænser sig dog ikke til pengenes verden, man kan i dag med rette tale om alt fra onlinebobler, statusbobler, mobbebobler, politiske bobler og nyhedsbobler til videnskabsbobler. 

Kan du give et eksempel på bobleteorien i praksis?

Når en 13 årig kan få 1 mio. følger på Instagram og 5 mio. følgere på Facebook ved at ligne Justin Bieber – overophedning af social kapital, eller #Pizzagate, hvor sandheden ikke kan følge med konspirationerne.

Hvorfor ses nogle specifikke debatter som bobler?

Fordi sådanne debatter (og altså ikke alle) formes i såkaldte ”boblegæstfri miljøer”, der let kan give anledning til overophedning af status (tænk på Kim Kardashian etc.) eller nyhedsværdi (eksempelvis fake news), politiske budskaber, der ikke kan følge med virkeligheden (”build a wall”, ”drain the swamp”) og sådan fremdeles. Men der er et par ting at have in mente om bobleteorien. Hverken forekomsten af noget så alvorligt som hustruvold eller noget så overfladisk som en mode, der dikterer brug af smalle bukser, er bobler, på trods af at begge dele er udbredt. Når man først har fået idéen om bobler ind i hovedet, skal man passe på ikke at se dem overalt. Der er nemlig en del betingelser, som skal være opfyldt, før der med rette kan tales om bobledannelse. Det er præcis disse betingelser, som bogen, ’’Spræng boblen’’ handler om – det boblegæstfri miljø -  og dermed handler bogen også indirekte om, hvad der ikke kan siges at være boblefænomener, og den skelnen er vigtig i både hverdag og videnskab.


Hvilke faktorer gør sig så gældende når en boble bliver til?

Der er ti elementer at være opmærksom på i forbindelse med det boblegæstfri miljø: 

  1. Aktiver: social kapital, status, respekt, sympati, indflydelse, magt, vrede, angst, indignation, forskellige finansielle produkter.
  2. Omkostningslav eller omkostningsneutral...

Login to read the rest of the article


Vincent F. Hendricks

Vincent er dr. phil., phd., professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Han har modtaget af en række nationale og internationale priser for sin forskning herunder Videnskabsministeriets Eliteforskerpris, Roskilde Festivalens Eliteforskerpris og Rosenkjærprisen. I årene 2005 — 2015 var han chefredaktør af Synthese, verdens største tidsskrift i filosofi. I 2016 udgav Vincent F. Hendricks SPRÆNG BOBLEN.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Lisa Thomsen likes this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More