Insights on Marketing & Technology

Content recycling 365 dage om året

Content recycling - what´s new?? Vi har da altid genbrugt indhold, når vi kunne komme til det … Enhver kommunikations- eller marketing-fidus med respekt for sig selv gjorde også for 10 år siden sit ypperste for at få mest muligt ud af sit indhold ved at malke og versionere det til så mange relevante kanaler og medier som muligt. Men nu går det pludselig stærkt, og vores opfindsomhed bliver sat på seriøs prøve.

Mette Gammelby
  • By: Mette Gammelby
  • Published: 21-06-2016

Når vi i dag snakker så meget om content recycling, er der én grund: SoMe. På sociale medier bliver der stillet nye krav til vores content - tempoet er til tider decideret opskruet, content skal serveres i mundrette bidder, og målgruppen sidder klar til at dømme relevans inde eller ude med et enkelt tryk på en knap: Jeg ka’ li’ det, jeg wow’er det, elsker det eller det gør mig vred eller ked af det. Hele spektret ligger lige der for enden af modtagerens finger og bliver skudt intuitivt af.

Wow - bahhh - snøft - jahhh. Igen og igen og igen

Vores publikum på de sociale medier vil have nyt, relevant og engagerende indhold hver dag, hvis de skal blive ved med at huske og gide os. Hvordan lever vi op til det? Der genereres jo ikke automatisk mere content til et produkt eller en service, bare fordi tiderne kræver, at målgruppen skal høre fra os - igen og igen. Og der er efterhånden rigtig mange, der gør sig vældig umage med deres content, så det bliver kun sværere og sværere at være for alvor relevant. Ikke marketing-relevant, men relevant så det reelt giver genlyd hos målgruppen - eller måske bare pirker tilstrækkeligt til dem, så vi forbliver i deres underbevidsthed til den dag, de skal bruge noget af det, vi laver.

Vi skal altså både levere maksimalt relevant content, og have det til at vare længere end nogensinde. Ikke små krav i virkeligheden. Og så alligevel ikke så slemt - det kræver bare (som al anden kommunikation og marketing) en idé, faste processer og en god portion disciplin.

Når det kniber med spændingen

Hos os arbejder vi primært med virkelig nørdede produkter og ydelser. Så vi har sjældent en masse kække, sjove, finurlige detaljer at arbejde med, når vi skaber indhold og genbruger det (for et øjeblik at anvende de danske termer, som vores kunder ville kunne genkende). Og sådan er det vel egentlig for rigtig mange små, mellemstore og selv meget store virksomheder: ”Hvordan i himlens navn får jeg gjort os relevante og spændende for vores målgruppe??” Systemer og services og dimser, de fleste skal bruge, men som forekommer noget ligegyldige - hvordan får man dem ”relevantifiseret” og kommunikeret år ud og år ind, uden at modtagerne kaster op over ens gentagelser og - gud forbyde det! - ender med at un-follow’e?

Alle produkter er altså ikke lige sexede, og mange produkter vækker ikke en snert af følelser hos målgruppen. Vi arbejder med dækproducenten Bridgestone. Deres produkt indbyder ikke til høj involvering og vækker ret få følelser. Hvornår har du for eksempel sidst tænkt på dine dæk? Måske i foråret, da du skulle skifte fra vinter til sommerdæk, i vinter, da du stoppede al trafik, fordi du ikke kunne komme op ad bakken på dine sommerdæk i den første sne, eller da du punkterede på sommerferien forrige år. Men hvor tit sker det lige? Okay, det med at stoppe trafikken sker hvert år for minimum én af denne artikels forfattere - men ellers?

Faktum er, at de færreste interesserer sig for dækkene på deres bil. Endnu mindre kan de svare på, hvilken dækproducent, der har produceret dækkene på den bil, der trofast fragter dem rundt hver eneste dag. Så det kræver en vis fantasi og et langt sejt træk at få en dækproducent til at være relevant på sociale medier året rundt.

Få det til at køre 365 dage om året med et årshjul

Et årshjul er uundværligt til at generere content. Med et årshjul får du overblik over målgruppens aktiviteter, og du ved altid...

Login to read the rest of the article


Lea Mensel

Lea, konsulent hos Gammelbys, har ansvaret for en lang række af Gammelbys' kunders kommunikations- og sociale medie-strategier, og fungerer som Community Manager på blandt andet Bridgestone og Firestones Facebook-sider. I 2011 vandt Lea Kforums specialepris for specialet med titlen "LIKE ME - Consumers use Brands on Facebook to Cultivate Identity" - et bevis for, at hun allerede dengang var drevet af at udfordre status quo på en konstruktiv måde.

 


Helle Husum

Helle, seniorkonsulent hos Gammelbys, skriver tekster ud fra devisen, at det behøver ikke være svært at læse, fordi det er svært at forstå. Gennem de seneste 15 år har Helle arbejdet med kommunikation, markedsføring og undervisning, som videnformidlingskonsulent, kommunikationskonsulent og selvstændig for private og offentlige organisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, B2B og B2C.

 


Mette Gammelby

Mette, indehaver af Gammelbys, har de sidste 15 år arbejdet med kommunikation og marketing i it-branchen og har bred erfaring med alt lige fra rådgivning og planlægning til den praktiske udførelse af alle aktiviteter i kommunikations- og marketingværktøjskassen. Mette er den, der kontinuert sørger for, at Gammelbys bevarer fokus på at levere strategi, kreativitet, proces og benhård eksekvering i skøn forening.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More