Insights on Marketing & Technology

Papiret er der stadig når skærmen er slukket

Jeg elsker elektroniske medier men tror ikke på det papirløse samfund. Vi har snakket om det i over 30 år men så kom der gratisaviser, gratismagasiner og det væltede ud af kopimaskinerne med printerpapir - og det gør det stadig. Nu daler papirforbruget til tryksager hastigt, primært fordi aviser læses online, men papir til emballageindustrien stiger.

Janne Høgshøj
  • By: Janne Høgshøj
  • Published: 17-12-2015

En ny norsk undersøgelse viser at man husker meget bedre når man læser og skriver på papir – og det er folk ved at være klar over, for læser du en bog på skærmen bliver du ofte afbrudt af mails, sociale medier og andet støj. Og reklamebureauer præsenterer nu kampagner på både skærm og pap i bedste Mad Men 60-stil – for pappet bliver stående i lokalet, når skærmen slukker og kan minde kunden om de geniale tanker og hvad kronerne er gået til.

Papiret stammer ikke fra regnskoven

Masser af tryksager blev og bliver digitale på grund af myter og misforståelser om skovdrift, papirproduktion, tryksager og miljø – for papiret stammer ikke fra regnskoven – en fatal myte og misforståelse som både kloge medier og mennesker jævnligt nævner i dumsmarte bemærkninger. Regnskovstræ er alt for hårdt og kan slet ikke bruges til papir og det er mere miljøskadeligt at læse sin avis på nettet end den der kommer ind af brevsprækken. Myter og misforståelser har i mange år skadet branchen og det samme har alt for megen fokus på pris og papirets hastighed i maskinerne i stedet for at vælge papir der tilføjer budskabet og oplevelsen værdi og skaber levedygtige gemmeværdige tryksager. Og selv den billigste tryksag er for dyr hvis den ikke virker!

13 millioner til kamp for tryksagen i danmark

I 2011 gik den samlede grafiske branche endelig til kamp for tryksagens overlevelse og udryd-delse af myter og misforståelser om miljø, papir- og  tryksagsproduktion. 13 millioner blev over 3 år anvendt til en kampagne med direct mail til tryksagskøbere og reklamebureauer, helsidesannoncer i aviser og fagblade, film på You Tube, webportal om tryksager, sociale medier, cases og masser af nyttig viden. Portalen www.tryksag.dk bliver løbende opdateret.

"Et brev på bordet er bedre end 10 mails på skærmen"
- Citat fra kampagnen udviklet af Den Grafiske Branche 

20 millioner dollar til kamp for tryksagen i usa

The Paper and Packaging Board i USA vil bruge 20 millioner dollar over de næste syv år til kampagnen "How Life Unfolds", for at få endnu mere viden og oplevelser fra papiret ind i vores liv. Kampagnen indeholder TV-spots, print, website, sociale medier og film på YouTube.

Stigende produktion af papir
I en aktuel artikel i magasinet Kontor, udgivet af foreningen Konpa under Dansk Erhverv, kan man læse at papirfabrikker over hele verden de seneste mange år som bekendt har haft det svært med omstrukturering og lukninger i stor stil, men alt i alt går det faktisk godt med selve produktionen.

I en statistik fra CEPI (confederation of european paper industries) fra 2014 kan man se at selvom der har været et fald i antallet af papirfabrikker siden 1992, så har produktionen faktisk været stigende. For selvom folk læser avisen på skærmen og sender få breve, så er der stadig brug for eksempelvis emballage fremstillet af papir, pap og karton. Der er brug for både karton, når en vare skal sendes, men der er også et stigende antal producenter, der benytter indpakningen som en del af deres branding og designer lækker emballage der lokker og skaber opmærksomhed i butikken og webshoppen eller når posen med logo bæres hjem. Ifølge GraKom forudsiges emballagemarked at udgøre 50 pct. af det danske tryksagsmarked i 2017.

Hvad er bedst for miljøet?
Magasinet Kontor nævner også, at når man modtager en mail fra et firma, står der ofte nederst ”Tænk på miljøet – har du brug for at printe denne mail ?” Man sidestiller brugen af papir med ressourcespild og som noget der er skidt for miljøet, men i virkeligheden er det ikke helt så enkelt.  En undersøgelse foretaget af det schweizske firma Reichle & De-Massari tilbage i 2013 viste, at der blev brugt knap 10 % af verdens energiforbrug i informations- og kommunika-tionsteknologien blandt andet med at nedkøle servere og computere. Fortsætter trenden viser deres beregninger, at det vil nå op på omkring 50 % hen mod 2020, så selvom det kan være smart at læse information og nyheder på skærmen i stedet for papiret, så er det ikke altid den bedste løsning hverken for miljøet eller det kommunikative og måske én af årsagerne til at vi endnu ikke - og måske aldrig får et papirløst samfund, skriver Kontor, der er fagblad for KONPA en forening for virksomheder inden for papir-, emballage- og kontorartikler.

10 argumenter for tryk

1. Et virkningsfuldt push medie

Tryksagen er det perfekte push medie - det skaber opmærksomhed om et givet produkt eller serviceydelse. Tryksagen skaber trafik til en hjemmeside. For eksempel kan rejsekataloget virke som inspiration til valg af rejsemål, mens nettet er perfekt til at booke og detailsælge informationer.

2. Den optimale opmærksomhedsskaber

Mailboksen er fuld og postkassen er tom. I dag hører det efterhånden til sjældenhederne at modtage trykte direct mails. Derimod kommer...

Login to read the rest of the article


Janne Høgshøj

Janne er direktør af Danish Connection. Hun er tidligere medlem af IT-brancheforeningen og næstformand i Huset Markedsføring, samt nuværende formand for Salgs- & Reklameforeningen og medlem af GraKom.

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More