Insights on Marketing & Technology

Velkommen til den mobile revolution 2.0

Vi elsker vores smartphones. Faktisk så meget, at de mobile brugere er ved at ændre spillereglerne for websites,
kundekontakt og forretningsmodeller. Forbrugerne er nemlig på farten med deres smartphones og tablets. Og de vil have adgang til de samme webbaserede informationer, som de plejer. Lige nu. Lige her. Det stiller virksomhederne i et digitalt dilemma. For på hvilken måde optimeres den mobile brugeroplevelse?

  • By: Isa Lindbæk
  • Published: 18-06-2013

Homo Sapiens er den nye neandertaler. For Homo Digitalis styrer verden nu. Computere, smartphones og tablets er vores værktøjer. Vi er kompetente internetbrugere både på arbejdet og i privatlivet, og vi er samtidig blevet digitale forbrugere. Verdens virksomheder har fulgt os og tilpasset deres forretningsmodeller til vores digitale adfærd. Men netop, som virksomhederne troede, at de var ved at have styr på os, kommer en ny overvældende mobil revolution drevet af smartphone- og tabletbrugere og ændrer spillereglerne for websites, kundekontakt, forretningsmodeller og bundlinje. Velkommen til den mobile revolution 2.0.

Vi elsker vores smartphones
I sofaen. I Haven. I toget. Vi danskere elsker simpelthen vores smartphones og tablets. Og vi vil meget mere end bare tale. Vi vil det hele. Datatrafikken fra mobiltelefoner steg da også med imponerende 240 % alene i første halvdel af 2012, viser tallene fra Telestatistikken. Vores mobile web-kærlighed er et globalt fænomen, også kineserne elsker deres smartphones. Faktisk i sådan en grad at antallet af kinesere, som brugte mobilen til at få adgang til internettet, i 2012 for første gang oversteg antallet af kineserne, som brugte computeren, fortæller Reuters. I USA har 25 % af internetbrugerne udelukkende en mobil.
    I Danmark melder danske organisationer og virksomheder også om en kraftig stigning i mobile brugere på deres websites. I Aarhus Kommune steg andelen af borgere, som tilgår kommunens website via et mobilt device fra 12 % i 2011 til over 30 % i 2012. Og i Frederiksberg Kommune forventer digitaliseringschef, Sidsel Skovborg, at andelen af borgere, som logger på Frederiksberg.dk via en mobil eller tablet, vil stige fra 50 % til 70 % ved udgangen af 2013. Rejsekort.dk melder ligeledes om en stigning i antallet af mobile brugere på 0 til 22 % på få måneder i slutningen 2012.



Mobiltilpasning – en digital bro til de mobile brugere
Okay. Så billedet er temmelig klart: Der kommer flere og flere mobile internetbrugere. Det store spørgsmål er naturligvis, hvordan man som virksomhed vælger at forholde sig til det, for udviklingen sætter i særdeleshed virksomhedernes websites og kommunikative platform under pres. Brugernes tålmodighed er nemlig lille. For hvor længe tror du, at brugerne gider acceptere at scrolle og zoome for at navigere rundt på dit website fra en smartphone? Gider du selv?

Mobiltilpasning kræver intern afklaring
En del danske virksomheder har allerede fanget tendensen. Rejsekortet og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har eksempelvis taget konsekvensen af den markante stigning i mobile brugere og har mobiltilpasset deres websites.
    En beslutning, som krævede en del afklaring internt i organisationen.  For en mobiltilpasning af et website er ikke udelukkende en teknisk diskussion. Det medfører også, at man som organisation beslutter sig for, hvilke services og informationer, som det er vigtigst at få kommunikeret først til brugerne. En firkantet nødvendighed, når man kun har en smartphoneskærm at arbejde med. De sværdslag, det medfører at prioritere indhold, skal man ifølge Thomas Boe Bramsen, markedschef hos Rejsekort, ikke undervurdere. Men han mener samtidig, at det er en...
  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Pauli Østerø likes this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More