Insights on Marketing & Technology

Big Data håndholdt

”Big Data is a Big Deal“. Sådan lød det, da Obama-administrationen for et års tid siden annoncerede et nyt ambitiøst forskningsprogram, der skulle udnytte datastrømmene fra nogle af de største føderale myndigheder i USA. Og det var ikke kun Det Hvide Hus, der havde set lyset: I de seneste 2–3 år er snakken om Big Data eksploderet på tværs landegrænser, forretningsområder og videnskabelige discipliner.

  • By: Anders Kristian Munk
  • Published: 24-04-2013

På den baggrund kan det virke paradoksalt, at det ikke altid står lige klart, hvad Big Data konkret kan levere, eller for den sags skyld hvad begrebet overhovedet dækker over. Der manes med jævne mellemrum (og ofte med god grund) til besindighed – der er jo hverken grund til at miste sin sunde fornuft eller sin kritiske sans, bare fordi data kan måles i terabytes eller høstes en masse på Twitter og Facebook. De kritiske røster trækker på skuldrene og vil se mere håndfaste beviser, før de falder på knæ for det nye orakel: Big Data? Big deal!
    På den anden side er det en ofte luftet pointe, at Big Data netop er tænkt som en løst defineret genre, der rummer forskellige potentialer i forskellige sammenhænge. Man har med andre ord misforstået noget, hvis man tager begrebet alt for bogstaveligt og kun oversætter det ordret til ’kæmpe datamængder’. Når alt kommer til alt, er det måske mindre centralt, hvor store mængder, der præcist er tale om, mens det i højere grad er vigtigt, hvor stor en forskel de data kan gøre for dem, der faktisk skal bruge dem til noget.
    Dermed ikke sagt, at Big Data ikke netop er blevet et tema, fordi digitaliseringen er over os, og fordi regnekræfterne følger med. Det er uomtvisteligt, at mængden af data i sig selv giver nye muligheder. Ikke desto mindre afføder det stadig nogle naturlige spørgsmål om, hvem brugerne er, hvilke sammenhænge dataanalysen skal indgå i, og måske især om det altid er nødvendigt at have en supercomputer stående i kælderen for at kunne være med på vognen.


Digitale metoder og kontroverskortlægning
I den forskningsgruppe, jeg er en del af på Aalborg Universitet, har vi stillet os selv den slags spørgsmål, siden vi for tre år siden blev del af et internationalt netværk, der arbejder med digitale metoder til at kortlægge det, vi kalder ’videnskontroverser’. Det er kort fortalt situationer, hvor nye teknologier, projekter eller ny viden af den ene eller anden grund bliver til en varm politisk kartoffel. Det er kendetegnende, at uenighederne ikke kan afklares ved at gokke folk i nøden med ’de rigtige’ oplysninger, fordi der ikke er én autoritativ ekspertkilde, som alle er enige om at lytte til og respektere. Betalingsringen, omskæringsdebatten eller klimatilpasningen er oplagte eksempler, men egentlig gælder det for de fleste projekter, der skal håndtere et forhold til en engageret og potentielt kritisk offentlighed.


    Hvorfor er den slags kontroverser relevante at beskæftige sig med? Det er de, fordi de bliver mere og mere ...

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More