Insights on Marketing & Technology

Du er intet uden de andre

Når vi taler om at udvikle fremtidens brands, er det en fordel at forstå den magt, som social afsmitning har på os alle.

  • By: Aylin Kanpak
  • Published: 21-11-2012

At anstrenge sig for at holde materielt trit med naboerne eller ”keep up with the Joneses”, som det hedder sig på engelsk, er et resultat af vores evolutionære kodning.
 Vi er særdeles sociale væsner. Det tøj vi har på, den slang vi bruger, den mad vi kan lide, den musik vi lytter til, de steder vi gerne vil opleve, vores humør, og ifølge nyere forskning er selv vores vægt bestemt af det samfund, vi lever i. Vi former vores samfund, og vores samfund former os.
 Mange ved, at social afsmitning er en stærk påvirkningskraft i alle samfund, men indtil nu har ingen rigtig vidst hvorfor.
 I løbet af de sidste 2 millioner år er menneskehjernens størrelse tredoblet – en udvikling, der er langt forud for andre pattedyr. Forskere ved University of Missouri har foretaget en undersøgelse af årsagerne til den menneskelige hjernes rivende udvikling ved at teste tre almindelige hypoteser for hjernens vækst: klimaændringer, økologiske krav og social konkurrence. Holdet fandt frem til, at social konkurrence er den største årsag til øget kraniekapacitet.
 For at teste de tre hypoteser, indsamlede forskerne data fra op til 2 millioner år gamle kranier fra 153 hominider (mennesker og vores forfædre). Ved at undersøge de globale klimaforandringer på tidspunktet, som fossilet var dateret til, antallet af parasitter i regionen og den skønnede befolkningstæthed i området, hvor kraniet blev fundet, opdagede forskerne, at befolkningstætheden havde den største effekt på kraniets størrelse og dermed kraniekapacitet.
 Resultaterne tyder på, at hjernes størrelse øges mest i områder med større befolkninger, og man kan næsten med sikkerhed udlede, at det altså øger intensitetsniveauet for social konkurrence. Når mennesker var nødt til at konkurrere om fornødenheder og social status (som skabte lettere adgang til disse fornødenheder), gav større hjerner en konkurrencemæssig fordel.
 Den voksende befolkning og de sociale dynamikker i datidens stammekulturer tilgodeså de gener, der kunne tilpasse sig bedst. Disse gener tiltrak flest venner, blandede sig bedst med andre til sociale sammenkomster, havde større indflydelse på samfundet, kommunikerede mere og bedre, og havde en bedre chance for at springe videre til den næste generation.
 Vi burde alle stoppe op et øjeblik og takke vores forfædre for vores eksistens. Hvis ikke de var begyndt at flygte, når de hørte deres nabo flygte, og dermed overlevede et dødbringende rovdyr på grund af deres sociale fremsyn, ville vi ikke have været her i dag.
 Når vi gaber i bussen, gaber personen overfor os også. Det samme gør buschaufføren og fodgængeren, som ser ind i bussen, mens han krydser vejen. Vi kommunikerer konstant – med eller uden indflydelse fra vores rationelle hjerne.
 Den magnetiske kraft fra social dynamik, social afsmitning og social ensretning taget i betragtning, kan vi nemt påstå, at vi lever i den bedste tid.
 ”Sladder parret med gensidighed tillader karma at virke her på jorden – ikke i det næste liv,” har psykolog Jonathan Haidt engang sagt. Den digitale revolution, fremskyndet af den omfattende internetadgang, mobile enheder og tablets, skaber et fascinerende netværk af  forbundne og superbevidste samfund.


For ti år siden var mindre end to procent af verdensbefolkningen online. Nu er tallet over 25 procent på verdensplan og tæt på 100 procent  i mange lande. To tredjedele af verdens befolkning har mobiltelefoner. I 2020 forventes det, at fem milliarder mennesker vil være på nettet, og at 10 milliarder vil eje en mobiltelefon.
 To tredjedele af os sover med vores mobiltelefoner lige ved siden af os. Der er altså omkring 3,3 milliarder mennesker, der ser på deres telefon som det sidste, før de falder i søvn, og som det første, når de vågner op.
 Dette nye, komplekse og indholdsrige supplement til vores sociale habitat fremsætter uendelige muligheder for ethvert brand, der berører folk med produkter, services eller politikker.
 Der bliver talt meget om fremkomsten af den digitale forbruger, og langt de fleste virksomhedsledere ønsker at tage del i denne nye, udbytterige verden.
 De brands, der har formået at opnå et grundlæggende paradigmeskift i humaniseringen af deres brand, ser verden ud fra dynamikkerne i de sociale netværk, som deres brand tager del i. Dette skift i brands’enes selvopfattelse og tænkning fostrer loyale brandambassadører, og giver dem licens til at deltage i de samfund, hvor deres brugere interagerer – og giver dem desuden mulighed for selv at skabe engagerende online samfund, som brugerne er villige til at deltage i. Desværre forstår rigtig mange brands ikke vigtigheden af social dynamik.
 Den kommende æra for humaniseringen af brands vil få banebrydende betydning for, hvordan moderne kommunikation og branding vil blive udført.
 Hvis vi ikke humaniserer vores brands, hvis vi ikke viser en ægte interesse i at forstå vores målgruppers behov og frustrationer, vil enhver digital strategi bruge de samme gamle prædikende teknikker bare på nye medieplatforme.
 Det der er svært, er ikke at komme ind på det digitale sociale område, men at komme ind på folkets område. Uden først at afdække hvorfor folk gør de ting, de gør, kan ingen virksomhed bruge en effektiv og gavnlig digital strategi til noget. Hverken for deres kunder eller for dem selv.

Ser du, vi er særdeles sociale væsner.
De grundlæggende elementer for hvordan et samfund fungerer, er de samme, uanset om der er tale om et ”ægte” fysisk samfund eller en online Facebook gruppe af ligesindede. Det konstant forbundne og online samfund, vi ser i dag, er bare en helt ny del af en oldgammel tradition.
 Småbørn lærer ved at efterligne. Vi kan udvise empati for andres følelser, ved at imitere deres ansigtsudtryk. Hele vores succes i samfundet afhænger temmelig meget af vores evne til at leve i harmoni med vores sociale netværk. Hvad andre gør, tænker, føler, kan lide, foretrækker, afviser, fremmer eller afskyr, påvirker vores egne valg i enorm grad.
 Vores opfattelse af verden er påvirket af vores idé om, hvad andre gør. De mennesker, der omgiver os, har både positiv og negativ indflydelse på os. Hvis en universitetsstuderende er af den overbevisning, at rygning og druk er en del af den sociale norm på universitetet, vil hans tendens til at medvirke i disse aktiviteter stige. Han vil føle sig godt tilpas med at efterligne sin idé af normen. Moderne forskning i kognition og social adfærdspsykologi har ændret den måde, som politikere, NGO’er, og sågar brands kommunikerer til deres målgrupper på. Deres mål er jo trods alt at skabe positive adfærdsændringer hos dem, de kommunikerer med.
 Nogle stater i USA er ved at indføre storstilede oplysningskampagner, hvor de bruger statistikker til at rette fejlopfattelser – så i stedet for at kommunikere antallet af rygere, fremhæver de andelen af ikkerygende teenagere. Denne strategi forbedrer ikke bare nøjagtigheden af samfundets opfattelse (ikke alle ryger), men medfører også en signifikant nedsættelse i mængden af rygning og druk blandt universitetsstuderende. Ved at vende statistikken på vrangen, skaber man altså en ny, positiv norm snarere end at understrege en negativ.
 Indtil for nylig prædikede brand managers og reklamebureauer at forandring i folks opfattelse, var vejen til succes. At folks tilbøjelighed til at vælge et bestemt produkt eller brand ville stige, hvis bare de opfattede det på en bestemt måde. Det var det accepterede paradigme, og det er da også rigtigt til et vist punkt. Men hvis du ønsker at ændre folks adfærd, kan du ...

  • Share on Facebook
  • Share on Twitter
  • Share on LinkedIn
  • share with friends
  • Share on Google+

Be the first to like this.

, Online Marketing Generalist, Mads Fischer writes:

Mega spændende læsning.
Mange tak for indlæg

SORRY! YOU ARE NOT LOGGED IN

Get access to:
  • Articles and talks
  • Free seminars and briefings
  • Free publications and papers
It is 100% Free

LOG IN



CREATE PROFILE
(100 % FREE)


FORGOT YOUR PASSWORD?

More